Hvad er dekarbonisering?

Hvad betyder dekarbonisering?

Dekarbonisering betyder nytænkning af, hvordan en virksomhed kører – på tværs af sine aktiviteter og forsyningskæder – for at reducere emissioner og drive langsigtet bæredygtig vækst.

Disse mål nås ved at skifte fra produktion og materialer baseret på fossile brændstoffer til renere, mere bæredygtige kulstoffattige alternativer eller kulstoffattige alternativer såsom vedvarende energi, elektrificering og kulstoffattige materialer eller produkter. Decarbonisering giver virksomheder mulighed for at reducere omkostningerne, opfylde myndighedskrav, beskytte omdømme og tilpasse sig stigende forbruger- og investorforventninger til bæredygtighed. Disse er stærke grunde til, at ledere på tværs af alle funktioner integrerer dekarbonisering som en del af bredere bæredygtighedsinitiativer i deres forretningsstrategier.

Emissionstyper, der bidrager til dekarbonisering

Ved dekarbonisering forstås reduktion eller eliminering af drivhusgasemissioner – kuldioxid (_CO2), methan (_CH4), lattergas (_N2O) og fluorholdige gasser (syntetiske GHG'er) – men for at lette implementeringen udtrykkes de i_{CO2-ækvivalenter}, ofte betegnet som "carbon," kort sagt.

For at forstå en virksomheds fulde CO2-udledning er det vigtigt at se på de tre hovedtyper af emissioner, da de hver især fanger forskellige kilder til drivhusgasser på tværs af forretningsaktiviteter og værdikæden.

Scope 1-emissioner er direkte drivhusgasemissioner, der stammer fra aktiviteter inden for virksomhedens operationer, fx afbrænding af fossile brændstoffer til opvarmning, elproduktion eller transport af personale eller materialer ved hjælp af virksomhedsejede køretøjer.

Scope 2-emissioner er indirekte drivhusgasemissioner forbundet med forbruget af indkøbt elektricitet, damp, varme eller køling.

Scope 3-emissioner er indirekte emissioner, der opstår på tværs af en virksomheds værdikæde – fra de varer, den køber, til hvordan dens produkter anvendes og bortskaffes – hvilket gør dem ofte de største og sværeste at kontrollere.

Hvorfor dekarbonisering betyder noget

Bæredygtighed er ikke kun en lovgivningsmæssig forpligtelse – det er en central drivkraft for langsigtet succes på et konkurrencepræget marked. Reduktion af CO2-emissioner hjælper virksomheder med at sænke de langsigtede energiomkostninger og opfylde forventningerne hos stadig mere miljøbevidste kunder, investorer og medarbejdere. Efterhånden som markederne bevæger sig i retning af grønnere praksis og produkter, er virksomheder, der proaktivt dekarboniserer, i stand til at innovere hurtigere, reducere risikoen og opnå en konkurrencemæssig fordel i en lavemissionsøkonomi.

Her er nogle af de faktorer, der påvirker virksomhedens dekarboniseringsbeslutninger:

• Regulatorisk pres
  Et dynamisk stigende antal globale bæredygtighedsregler og standarder kræver overholdelse. Disse omfatter emissionsrapportering, der kræves i henhold til forordninger som f.eks. EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD), International Sustainability Standards Board (ISSB) IFRS Foundation Sustainability Disluking-standarder S1 og S2, California SB 253 eller forordningen om offentliggørelse af bæredygtige finanser i EU (SFDR), eller under kulstofprisfastsættelsesinstrumenter som emissionshandelsordninger (ETS) og CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), som kræver og kræver
  
  rapportering.Nogle – herunder CRSD, CSDDD og IFRS – kræver, at virksomheder offentliggør emissionsreduktionsmål og overgangsplaner, hvis de har dem. I tilfælde af CRSD skal virksomheder, der ikke har en plan, men har målbare emissioner identificeret, forklare hvorfor. Hvis de ikke handler på disse mandater, kan virksomheder blive straffet og miste adgangen til internationale markeder.
• Omkostninger ved kulstof
  De stigende omkostninger ved emissioner gør dekarbonisering til en finansiel nødvendighed. Mere end 70 lande har nu kulstofprisfastsættelsesinitiativer, såsom ETS og CBAM, som forventes at følge efter (f.eks. den britiske CBAM, der skal starte i 2027).
• Investorernes og interessenternes efterspørgsel
  Investorerne anvender i stigende grad ESG-kriterier i finansieringsbeslutninger. De ønsker gennemsigtighed med hensyn til, hvordan virksomhederne forvalter miljørisici ved hjælp af en overgangsplan for at reducere emissionerne. Medarbejdere, kunder og tilsynsmyndigheder kræver stadig højere standarder for bæredygtighed, og det samme gælder forretningspartnere, der i stigende grad søger lavemissionsleverandører for at understøtte deres egne lovmæssige ansvars- og/eller dekarboniseringsstrategier.
• Operationel risiko
  Klimarelaterede risici som f.eks. afbrydelse af forsyningskæden, ressourceknaphed og ekstreme vejrbegivenheder udgør direkte trusler mod forretningskontinuitet og omkostningsstruktur – risici, der kan afhjælpes gennem dekarbonisering og strategier til håndtering af klimarisici.
• Innovation og vækst
  Decarbonisering fremmer innovation, forbedrer driftseffektiviteten og åbner muligheder for grønne produkter og tjenester, hvilket potentielt giver virksomheder mulighed for at opkræve en "grøn præmie".
• Mærke- og talentappel
  Virksomheder med stærke dekarboniseringsstrategier forbedrer deres brand og er bedre positioneret til at tiltrække værdidrevne talenter.

Sådan dekarboniseres

At ønske at dekarbonisere er én ting, men at sætte det i værk er en helt anden. Hver virksomhed har brug for en klar dekarboniseringsstrategi for at styre risici, fange nye markedsmuligheder og være på forkant med konformitetskravene.

Decarboniseringsstrategier

Virksomhederne kan gribe dekarbonisering an gennem en blanding af operationelle og strategiske initiativer, herunder:

• Energieffektivitet
  Opgradere udstyr, systemer og processer til at bruge mindre energi og bruge elkøbsaftaler (PPA'er), vedvarende anlæg på stedet eller leverandører af grøn energi til at reducere emissioner.
• Omstilling af vedvarende energi
  Skift fra fossile brændstoffer til sol, vind og andre rene kilder.
• Elektrificering af operationer
  Udskift køretøjer og maskiner med fossile brændstoffer (f.eks. gaskedler eller dieselkøretøjer) med elektriske alternativer. Udskift det forbrændingsbaserede udstyr med elektriske alternativer for at reducere emissionerne.
• Styring af forsyningskædens emissioner
  Tilskynde til eller endog kræve, at leverandørerne anvender praksis med lavere emissioner, da indirekte emissioner kan udgøre den største andel af et CO2-fodaftryk. Virksomheder skal engagere leverandører, fastsætte dekarboniseringsmål og spore leverandørers emissioner for at reducere kulstofindholdet i forsyningskæden.
• Produktredesign og cirkulær økonomi
  Skift fra materialer med høj udledning til materialer med lav udledning forbedrer et produkts CO2-udledning, hvilket lettes gennem produktlivscyklusstyring. Investering i cirkulære forretningsmodeller bidrager også til at reducere affald og emissioner.
• CO2-prissætning og budgettering
  Fastsættelse af en intern kulstofpris og opstilling af kulstofbudgetter er effektive strategier til fremme af dekarbonisering. Ved at tildele en finansiel værdi til emissioner kan organisationer indregne kulstofomkostningerne i investeringsbeslutninger, operativ planlægning og forsyningskædestyring. CO2-prisfastsættelse tilskynder til valg med lavt CO2-udslip og hjælper med at prioritere projekter, der reducerer emissioner, mens CO2-budgetter sætter klare grænser for tilladte emissioner over tid, holder teams ansvarlige og tilpasser handlinger til bæredygtighedsmål.
• Datadrevet beslutningstagning
  Implementer ESG-dataplatforme, der giver gennemsigtighed, sikrer datakvalitet og understøtter lovpligtig rapportering. Integrering af bæredygtighedsdata i ERP-systemer gør det muligt for CFO'er og andre ledere at træffe bedre kvalificerede beslutninger. Ved hjælp af avancerede CO2-regnskabsværktøjer, der kombinerer bæredygtighed og økonomiske data til detaljeret analyse (fx på omkostnings- eller profitcenterniveau), kan der træffes strategiske beslutninger.
• CO2-kompensationer og -opsamling
  For emissioner, der er svære at reducere, kan virksomheder overveje at investere i certificerede, verificerbare kulstof-offset-projekter (som genplantning eller direkte luftopsamling) for at neutralisere restemissioner – men bruge disse som en bro snarere end en langsigtet krykke.

SAP's bæredygtighedsvejviser

Udforsk SAP's næste skridt mod bæredygtighed i 2025 og fremover.

Vis road map

Udfordringer i forbindelse med dekarbonisering

På trods af utallige dekarboniseringsstrategier og et presserende behov for at implementere dem, står virksomhedsledere over for betydelige udfordringer, når de skal finde ud af, hvordan de skal dekarbonisere deres forretning.

• Datakvalitet og gennemsigtighed
  Mange organisationer har svært ved at indsamle pålidelige emissionsdata, især omkring scope 3-emissioner. Uden nøjagtige data er det næsten umuligt at identificere, implementere og overvåge emissioner eller foretage strategiske reduktioner, der rækker ud over åbenlyse "carbon hotspots".
• Lovgivningsmæssig kompleksitet
  Den globale tapestry af CO2-afgifter, emissionshandelsmodeller og forpligtelser til rapportering om bæredygtighed ændrer sig hurtigt. Det er skræmmende at holde trit med det lovgivningsmæssige landskab, der hele tiden udvikler sig, især for multinationale organisationer.
• Tværfunktionel integration
  Effektiv dekarbonisering kræver samarbejde på tværs af afdelinger– økonomi, indkøb, drift og IT – hvilket er en udfordring uden centraliserede systemer.
• Forudbetalte omkostninger og ROI synlighed
  Investeringer i dekarbonisering kan være kapitalintensive. Virksomhederne har brug for klar indsigt i investeringsafkastet, som afhænger af CO2-prisfastsættelsesmekanismer, undgåede omkostninger og grønne præmier.
• Forandringsledelse og kultur
  At flytte organisationens prioriteter og kultur i retning af bæredygtighed kræver, at lederne mestrer forandring, opkvalificeringsteams og integrerer bæredygtighed i KPI'er.

Decarboniseringsudfordringer adskiller sig efter rolle

På tværs af alle forretningsområder er ledere ved at integrere bæredygtighed i deres kernestrategier. Behovet for at styre risici og regulering har udviklet sig, og hver rolle – uanset om det er CFO, der administrerer overholdelsesomkostninger, den COO, der sikrer robuste forsyningskæder, eller CIO'en, der integrerer bæredygtighedsdata – står over for individuelle udfordringer.

CFO'ers og COO'ers voksende rolle

Alle ledere har deres egne udfordringer, men især CFO's rolle udvikler sig på grund af bæredygtighed. CFO'er skal sikre overholdelse af nye lovkrav, proaktivt styre risici, der påvirker virksomhedens økonomi, og forstå forholdet mellem omkostninger og bæredygtighedsforanstaltninger for at styre den strategiske beslutningstagning.

Bæredygtighedsinitiativer er i stigende grad knyttet til finansielle parametre, såsom omkostningsbesparelser fra energieffektivitet, risikostyring i forbindelse med klimaændringer og ESG-investeringer. De finansielle ledere har brug for indsigt fra finansielle og ikke-finansielle data for at forbedre beslutningstagningen med henblik på langsigtet, bæredygtig vækst.

COO spiller en afgørende rolle for at fremme bæredygtighed og dekarbonisering ved at integrere disse initiativer i kerneaktiviteter, forsyningskæder og forretningsprocesser. De overvåger indsatsen for at reducere emissioner – især scope 3-emissioner – ved at samarbejde med leverandører, forbedre driftseffektiviteten og integrere bæredygtig praksis på tværs af produktion, logistik og anskaffelse. COO'en afbalancerer bæredygtighed med omkostninger og resultater og sikrer, at dekarboniseringsinitiativer er praktiske, skalerbare og i overensstemmelse med forretningsmålene, samtidig med at modstandsdygtigheden over for miljø- og reguleringsmæssige risici forbedres.

Dekarboniseringsteknologi

Teknologi spiller en afgørende rolle for, hvordan virksomheder dekarboniseres. Innovationer inden for digitale platforme, analyser, AI og rene teknologier kan hjælpe med at reducere emissioner og samtidig øge driftseffektiviteten.

Decarbonisering er et forretningskrav

Dekarbonisering er blevet en forretningskritisk indsats, der i stigende grad ligger i krydsfeltet mellem teknologi, data, regulering og strategisk lederskab. Ved at integrere bæredygtighed i centrale finansielle systemer, omfavne dekarboniseringsteknologi og håndtere barrierer som tilgængelighed af granulære data og lovgivningsmæssig kompleksitet, kan virksomheder opfylde deres klimamål, men stadig drive vækst. En intelligent dekarboniseringsstrategi muliggør ikke kun overholdelse – men modstandsdygtighed, innovation og langsigtet værdi i en verden i hastig forandring.

Ofte stillede spørgsmål

Læs mere