Hvad er EU-CSRD?

Corporate Sustainability Reporting Direktiv (CSRD) er en politik, der kræver, at alle organisationer med enten større aktiviteter eller indtægter genereret i Den Europæiske Union offentliggør deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) oplysninger. CSRD blev officielt vedtaget af Europa-Kommissionen i april 2021 og strømliner og styrker tidligere rapporteringsinitiativer. Denne sammenhængende tilgang har til formål at forenkle organisationernes lovgivningsmæssige ansvar og samtidig forbedre deres ansvarlighed og gennemsigtighed.

Disse regler er en del af den europæiske grønne pagt – en række politikker, der fokuserer på at opbygge en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig europæisk økonomi. Dette initiativ anerkender i sin kerne, at klimaændringerne udgør en økonomisk krise. Mellem naturkatastrofer og globale konflikter giver ustabilitet i miljøet næring til kroniske ressourcer og mangel på arbejdskraft, ødelagt infrastruktur og forstyrret handel. Det gør bæredygtighed til et centralt element i en robust fremtidig økonomi.

EU's CSRD genindfører også tempoet i virksomhedernes globale ansvar over for samfundet og miljøet. Virksomhedernes ledere inden for bæredygtighed har nu mulighed for at drive bæredygtighedsinnovation fremad og gøre CSRD-overholdelse til en konkurrencemæssig fordel.

Hvorfor blev CSRD oprettet?

CSRD erstatter og styrker EU's tidligere direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD). Siden 2018 har NFRD forpligtet store virksomheder til at offentliggøre ikke-finansielle oplysninger om sociale og miljømæssige spørgsmål. I praksis er de eksisterende rammer imidlertid ikke blevet opfyldt på følgende centrale måder:

• Utilstrækkelig rapportering
  Der blev ikke håndhævet formelle rapporteringsstandarder. Virksomhederne havde fuld dømmekraft over, hvad de skulle medtage. Dette førte ofte til, at der blev udeladt vigtige oplysninger om bæredygtighed.
• Inkonsistent formatering
  NFRD krævede ikke digitale rapporteringsformater. Mange delte i stedet deres rapportering via PDF'er. Dette gjorde det vanskeligt at samle data i databaser med henblik på deling og dybere analyse.
• 
  NFRD finder kun anvendelse på store enheder af offentlig interesse i EU, som dækker børsnoterede selskaber, banker og forsikringsselskaber med over 500 ansatte. Dette udelod store dele af markedet.

Tilsammen svækkede disse faktorer NFRD's effektivitet i den virkelige verden og skabte store huller i ansvarligheden. CSRD udvider NFRD's reguleringsmæssige rækkevidde og styrker sine rapporteringsstandarder.

Hvordan CSRD adskiller sig fra NFRD

CSRD's moderniserende ændringer omfatter:

• Udvidet dækning
  I stedet for kun at omfatte børsnoterede virksomheder og enheder af interesse for offentligheden kræver CSRD nu, at alle store virksomheder, der opererer i EU, skal overholde en bestemt størrelsestærskel
• 
  Organisationer skal nu rapportere både om deres indvirkning på mennesker og miljø, og om hvordan sociale og miljømæssige spørgsmål skaber finansielle risici og muligheder for dem
• EU-taksonomi
  Rapportering følger nu EU's taksonomi, som definerer klare kriterier for klassificering af bæredygtigheden af økonomiske aktiviteter for investorer
• Obligatorisk ESRS
  Al bæredygtighedsrapportering skal overholde de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS), som beskriver de oplysninger, som ESG-metrikker virksomheder skal offentliggøre i deres rapportering
• SFDR-tilpasning
  CSRD-rapportering kræver nu data, der er nødvendige for at overholde forordningen om offentliggørelse af bæredygtig finansiering (SFDR), som giver deltagere på det finansielle marked og rådgivere mandat til at indberette ESG-oplysninger til investorer
• 
  Organisationer skal publicere rapporter i et standardiseret ESEF/XHTML-format, så bæredygtighedsdata kan vises i en centraliseret database
• Ekstern revision
  CSRD kræver, at uafhængige revisorer verificerer organisationernes bæredygtighedsrapporter for at sikre nøjagtighed og gennemsigtighed

Hvem skal overholde EU's CSRD?

Obligatorisk CSRD-overholdelse afhænger af en virksomheds størrelse og finansielle indtægter. I februar 2025 offentliggjorde Europa-Kommissionen EU's Omnibus-forslag om ajourføring af minimumskriterierne for kvalificering. De foreslåede regler berører nu kun virksomheder, der opererer i EU med minimum 1.000 ansatte. Små og mellemstore organisationer er fritaget. I stedet følger de den frivillige bæredygtighedsrapporteringsstandard (VSME). Dette fokuserer reguleringsindsatsen på enheder med den største sociale og miljømæssige indvirkning.

Kriterier for overholdelse af CSRD

Obligatorisk overholdelse af CSRD gælder nu for:

Børsnoterede EU-baserede virksomheder

Store virksomheder, der har børsnoterede værdipapirer på EU-regulerede markeder, eller som betragtes som en enhed af offentlig interesse i EU. Dette omfatter virksomheder med hovedsæde i eller uden for EU.

Ikke-børsnoterede EU-baserede virksomheder

Store europæiske selskaber, der ikke er børsnoteret på EU-regulerede markeder. Beregningerne af deres finansielle tærskler og arbejdstagertærskler skal omfatte alle filialer og tilskud fra tredjelande.

For at falde ind under CSRD's kompetenceområde skal disse organisationer have:

• Mindst 1.000 medarbejdere
• En nettoomsætning på mindst 50 mio. euro eller aktiver i alt på mindst 25 mio. euro

Ikke-EU-virksomheder med store EU-aktiviteter

Dette omfatter store ikke-europæiske moderselskaber med et større datterselskab eller en filial, der er baseret i EU. Beregningerne af deres finansielle tærskler og arbejdstagertærskler skal omfatte både EU-operationer og transaktioner uden for EU.

For at falde ind under CSRD's kompetenceområde skal disse organisationer have:

• Mindst 1.000 medarbejdere i alt i deres EU-baserede filialer og datterselskaber
• En nettoomsætning på 450 mio. EUR i EU
• En filial i EU, der genererer 50 mio. EUR, eller et datterselskab baseret i EU med en nettoomsætning på 50 mio. EUR eller 25 mio. EUR i aktiver

Hvordan EU-CSRD påvirker virksomheder i hele verden

CSRD's myndighed er teknisk set begrænset til EU, men de virkelige forgreninger er globale. Obligatorisk overholdelse gælder for alle store virksomheder med en betydelig tilstedeværelse i EU, uanset om de har hovedsæde i regionen. Det anslås, at 10.000 organisationer vil falde ind under dette anvendelsesområde baseret på nye tærskler for økonomi og medarbejdere, der er beskrevet i den udestående Omnibus-pakke.

Bæredygtighedsrapportering strækker sig også ud over interne operationer. Firmaer skal rapportere direkte og indirekte forretningsrelationer på tværs af værdikæden. Dette øger CSRD's indvirkning på stort set alle internationale markeder og industrier og kan potentielt ændre den globale forsyningskæde. De mest berørte sektorer omfatter energi, minedrift og metaller, transport, industriel produktion, fødevarer og drikkevarer, tekstiler og beklædning, forsyningsvirksomheder, fast ejendom, detailhandel, teknologi og sundhedspleje.

CSRD giver andre styrende organer en ny nordisk stjerne for bæredygtighedsstandarder og kan eventuelt ændre andre bestemmelser. ESG-data af højere kvalitet giver også investorer og kunder mulighed for at finde og understøtte etisk drift.

EU over for virksomheder uden for EU

Kravene til indberetning af CSRD er de samme for både virksomheder i og uden for EU, hvis de opfylder deres respektive tærskler. Moderselskaber, der er hjemmehørende i EU, skal medtage aktiviteter fra deres enheder uden for EU i deres rapportering om bæredygtighed. Store virksomheder med base i udlandet skal også konsolidere bæredygtighedsrapporteringen for hele deres aktiviteter, selv om kun en af deres filialer eller datterselskaber er hjemmehørende i EU.

Hvorfor er CSRD-overholdelse vigtig?

Alle selskaber inden for reguleringstærskler er juridisk forpligtet til at overholde reglerne. Ud over juridiske forgreninger står virksomheden dog også over for tangentielle konsekvenser for manglende overholdelse – og håndgribelige muligheder for at tage bæredygtighedsrapportering til sig.

De finansielle konsekvenser af manglende overholdelse

• Pengebøder
  Afhængigt af deres EU-medlemsstat kan manglende overholdelse medføre bøder. I Frankrig pålægges virksomhederne f.eks. bøder på op til 18.750 EUR for ikke at offentliggøre de krævede bæredygtighedsrapporter.
• Sags- og revisionsomkostninger
  CSRD manglende overholdelse udsætter organisationer for retssager og revisionsrisici, hvilket fører til dyre juridiske kampe og undersøgelser.
• Finansielle begrænsninger
  Virksomheder kan finde deres forretningsmuligheder begrænset på grund af manglende overholdelse. Mulige scenarier omfatter udelukkelse fra budgivning for offentlige kontrakter.
• Omdømmelsesrisici
  Kunder og investorer kan se ikke-konforme virksomheder som uagtsomme og ustabile. Dette kan i sidste ende mindske en virksomheds offentlige prestige, hvilket fører til faldende overskud og aktiekurser.

Langsigtede fordele ved CSRD-rapportering

• Større effektivitet
  CSRD’s højere rapporteringsstandarder giver virksomhederne et klarere overblik over hele deres værdikæde. Dette giver værdifuld indsigt til opbygning af mere effektiv drift. Organisationer kan bedre reducere spild, maksimere ressourcer og afdække nye markeder.
• Mærkeomdømme
  Forbrugere favoriserer i stigende grad mærker, der viser miljømæssig og social ansvarlighed. Offentlig ESG-rapportering giver virksomheder nye muligheder for at demonstrere deres bæredygtighedsforpligtelser og styrke deres omdømme.
• Konkurrencemæssig fordel
  Forbedret forbrugeropfattelse fra stærk ESG-rapportering kan øge en virksomheds markedsandel, tiltrække talent og føre til præferentiel status i forretningsrelationer.
• Finansielle muligheder
  Flere investorer overvejer ESG-faktorer i deres beslutningsproces. Stærke bæredygtighedsoplysninger kan tiltrække denne kapital. For eksempel fandt PwC's Global Investor Survey 2024, at 72 % af investorerne anså en virksomheds håndtering af bæredygtighedsrisici og -muligheder for at være en vigtig faktor i deres investeringsbeslutninger. Miljøbevidste virksomheder bliver også berettiget til offentlige kontrakter med bæredygtighedskrav.

Hvornår skal virksomhederne overholde EU-CSRD?

EU's faseinddelte frister for efterlevelse af CSRD for at give virksomhederne tid til at tilpasse sig. I april 2025 godkendte Europa-Parlamentet også EU's Omnibus-forslags "stop the watch"-foranstaltning, som skubbede forberedelsesfristerne yderligere. Tilpasningerne sparer også mindre virksomheder, der sandsynligvis er fritaget for indberetning under Omnibuspakkens højere tærskler. Disse er de nye CSRD-overholdelsestidslinjer for virksomheder, der opfylder de foreslåede tærskler:

• Store børsnoterede EU-baserede virksomheder
  Fortsæt med obligatorisk rapportering for regnskabsåret 2025
• Store ikke-børsnoterede EU-baserede virksomheder
  Forbered dig på obligatorisk indberetning i 2028 for data fra regnskabsåret 2027
• Ikke-EU-virksomheder med store EU-operationer
  Forbered til obligatorisk rapportering på koncernniveau i 2029 for data for regnskabsår 2028

Hvilke virksomheder har brug for at vide for fortsat at overholde CSRD

I henhold til CSRD skal virksomhederne rapportere om, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker deres virksomheder og deres aktiviteters indvirkning på mennesker og miljø. Det nye EU-Omnibus-forslag indfører imidlertid en vis retsusikkerhed, da det undergår forhandlinger og potentielle ændringer, inden det vedtages fuldt ud. Virksomhederne skal holde sig informeret og smidige for at kunne tilpasse sig disse skiftende krav.

Offentliggørelsesforpligtelser

For at overholde de gældende CSRD-bestemmelser skal virksomhederne følge de tolv ESRS-oplysningsstandarder, der dækker fire nøgleområder:

Generelle oplysninger

• Generelle krav
  Følg rapporteringskriterier, herunder detaljer om værdikædeoplysninger, dobbelt væsentlighedsvurdering og due diligence-procedurer
• Generelle standarder
  Vise oplysninger om påkrævede emneområder, herunder virksomhedens bæredygtighedsstyring, strategier, risiko- og mulighedsstyring samt metrik- og målsporing

Miljøstandarder

• Klimaændringer
  Beskriv klimarisici og afbødningsplaner, herunder incitamentsprogrammer for bæredygtighed, præstationsmål og fremskridtsmålinger for reduktion af energiforbruget og direkte og indirekte drivhusgasemissioner
• Forurening
  Undersøg forureningens indvirkning på vand, luft og jordbundsforhold, rapporter om potentielle risici, forebyggende foranstaltninger og relaterede mål og målinger
• Vand og marine ressourcer
  Opdag vandforbruget og den dermed forbundne indvirkning på havets ressourcer og data til måling af afbødningsstrategier
• Biodiversitet og økosystemer
  Identificer risici og påvirkningsmetrikker for biodiversitet og økosystemer sammen med afbødningsmetoder og -resultater
• Ressourceforbrug og cirkulær økonomi
  Mål ressourcetil- og afgange, skitser planer for håndtering af affald og livscyklus, og rapporter dataresultater

Sociale standarder

• Personale
  Giv oplysninger om interne medarbejderforhold, herunder løn, social beskyttelse, kompetenceudvikling, sundheds- og sikkerhedsmetrikker, mangfoldighedsniveauer og balance mellem arbejdsliv og privatliv
• Arbejdstagere i værdikæden
  skitsere politikker, processer og due diligence-foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder i hele værdikæden
• Berørte samfund
  Mål indvirkningen på de berørte samfunds økonomiske, kulturelle og politiske rettigheder og successen af engagement og afhjælpningsprocesser
• Forbrugere og slutbrugere
  Rapporter om konsekvenserne for forbrugere og slutbrugere i værdikæden ved at vurdere spørgsmål som beskyttelse af privatlivets fred, sundhed og sikkerhed, forskelsbehandling og beskyttelse af børn

Regeringsstandarder

• Virksomhedsledelse
  Videregiv oplysninger om organisationsetik såsom ledelsessammensætning og -kompensation, virksomhedspolitikker og -kultur, leverandør- og interessentrelationer, foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, betalingspraksis og lobbyaktiviteter

Fire trin til at sikre overholdelse af CSRD

Hvis EU's Omnibus-forslag vedtages, bør virksomhederne tage følgende skridt til at opfylde de nye CSRD-krav:

1. Foretag en mangelanalyse
   Vurder den nuværende rapporteringsproces, og identificer manglende områder, der ikke er i overensstemmelse med nye CSRD-standarder. Undersøge, hvilke komponenter der ikke opfylder EU-taksonomi- og ESRS-kriterierne. Kontroller for eventuelle systemfejllinjer for at sikre præcis ESG-dataaggregering.
2. Opret klare mål og handlingsplaner
   Opstil klare bæredygtighedsmål, der tilpasser eller overgår CSRD-kravene. Fastsæt klare mål og tidslinjer for at måle succesniveauer og identificere datametrikker for at spore performance.
3. Opgrader dataindsamling og -behandling
   CSRD hæver de grønne datarapporteringsstandarder over hele linjen. Opfyld disse nye kvalitetskrav med stærk datastyringsarkitektur på tværs af interne operationer og relaterede forsyningskæder. Dette hjælper med at sikre præcis sporing af centrale metrikker som kulstofemissioner, energiforbrug, produktlivscyklusser og affald.
4. Inddragelse af interessenter
   Meningsfulde reformer vil kræve et tæt samarbejde på tværs af værdikæden. Ledelsen bør samarbejde med investorer, medarbejdere og forsyningskædepartnere for at koordinere bæredygtighedssporing og -processer.

Navigation i overgangen fra NFRD til CSRD

Ved første øjekast har virksomheder, der følger tidligere NFRD-bestemmelser, et forspring. Alle virksomheder står imidlertid over for en større omstillingsproces på grund af CSRD's strengere regler. Overvej disse faktorer, når du reformerer ESG-strategier og -processer:

• Dobbelt væsentlighed
  Bæredygtighedsrapportering skal nu følge nye krav om dobbelt væsentlighed. Det betyder rapportering om både sociale og miljømæssige påvirkninger og om, hvordan sociale og miljømæssige forhold skaber økonomiske risici og muligheder for organisationen.
• Standardiseret rapportering
  Firmaer kan ikke længere beslutte, hvad de vil inkludere og udelukke fra deres bæredygtighedsrapportering. Sikre, at rapporteringsdatapunkter og -processer er i overensstemmelse med EU-taksonomi- og ESRS-kriterierne.
• Det bredere anvendelsesområde
  CSRD-metrikker dækker en bredere rækkevidde i forhold til NFRD. For eksempel skal organisationer nu spore direkte og indirekte emissioner. Alle bæredygtighedsdata skal også omfatte hele værdikæden.
• Kravene til ekstern revision
  CSRD's rapportering omfatter nu ekstern revision. Partnerskab med tredjepartsrevisorer for at validere nøjagtigheden af bæredygtighedsdata.

Håndtering af bæredygtighedsdata med henblik på pålidelig CSRD-rapportering

Organisationer har brug for et robust ESG-datastyrings- og rapporteringsgrundlag for at overholde CSRD'ens obligatoriske offentliggørelser. Denne nye kompleksitet kræver digitale værktøjer, der rækker ud over grundlæggende dashboards. Fremtidssikrede systemer vil kræve bedre datasynlighed, integration og analyse. Overvej at integrere disse funktioner, når du opbygger et økosystem for bæredygtighedsdata:

• Centraliserede realtidsdata
  Lydbaseret CSRD-rapportering begynder med omfattende primære data. Centraliseret datastyring strømliner denne proces ved at importere og harmonisere ESG-data fra kilder på tværs af værdikæden, hvilket skaber et samlet performanceoverblik. Systemet kan også validere datanøjagtigheden ved at automatisere kontroller for fejl, inkonsistenser og ufuldstændige oplysninger.
• Metriksporing
  CSRD-rapportering kræver præcise målinger for at måle bæredygtighedsperformance. Metrikstyring kan forenkle denne proces ved at automatisere dataindsamling, klassificering og beregning på tværs af forskellige forretningsområder. Foruddefinerede datamodeller tilpasser igen metrikker til CSRD-kravene. AI-tilknytningsværktøjer forbedrer også kernemetrikker som sporing af CO2-fodaftryk.
• Integreret analyse
  Data bliver kun værdifulde i kontekst. Integrerede AI-aktiverede analyser hjælper med at udtrække meningsfuld indsigt i performance, identificere tendenser og potentielle forbedringsområder. Brugerne kan derefter sammenligne målinger med CSRD-krav, hvilket sætter ledelsen i stand til at fastsætte realistiske mål og strategier. Generative AI-værktøjer kan også automatisk producere ESG-rapporter i CSRD-kompatible formater, hvilket reducerer manuelle opgaver.
• Administration af ændringslog
  Verificering kræver gennemsigtighed i hele systemet, da tredjepartsrevisorer skal vurdere både data og datakilder. Ændringsprotokolstyringssystemer understøtter denne proces ved at spore alle opdateringer, ændringer og justeringer i værdikæden. Denne dokumentation giver klar sporbarhed gennem processen.
• EU's taksonomiklassifikation
  Integrering af et EU-taksonomistyringssystem kan forenkle klassificeringsprocessen. Ved hjælp af beregningsmodeller kan et ende-til-ende-system vurdere, om specifikke økonomiske aktiviteter opfylder EU's taksonomi. Dette omfatter kontrol af aktiviteter i forhold til do-no-betyant-skade-kriterierne og mindstekrav til beskyttelse.

Bedste praksis for virksomhedens bæredygtighedsmedarbejdere

Overvej disse holistiske principper, når du reevaluerer bæredygtighedsmål og -strategier:

1. Det er ikke længere nok at tænke ud over overholdelse
   Mere mod bæredygtighed er ikke længere nok for organisationer, der opererer i EU. CSRD repræsenterer minimumsstandarderne for bæredygtighed for store virksomheder. For at opnå markedsanerkendelse som bæredygtige og etiske brands skal organisationer forfølge mere ambitiøse ESG-mål.
2. Betragt CSRD som en forretningsmulighed
   CSRD vil tilføje enorme lovgivningsmæssige ansvarsområder for de fleste store virksomheder. Tidlige adoptører kan imidlertid opnå en konkurrencemæssig fordel ved at anvende deres bæredygtighedsforpligtelser til at skabe nye vækstmuligheder. Omdefiner CSRD-overholdelse som en strategisk mulighed for at tiltrække grønne investorer og forbrugere og finde nye profitkanaler gennem cirkulære markeder.
3. Sikker ledelsesstøtte
   Ikke-understøttet bæredygtighedsindsats har nu større konsekvenser, da organisationer bliver straffet, hvis de ikke overholder kravene. For at fremtidssikre driften bør ledelsen integrere bæredygtighed i deres overordnede strategi. Dette kræver store ledende investeringer for at koordinere initiativer og sikre den nødvendige finansiering og det nødvendige personale.

Fremtiden for bæredygtighedsrapportering

EU's CSRD er nu den gyldne standard for rapportering om bæredygtighed. I den nærmeste fremtid kan andre regionale rapporteringsdirektiver vedtage de samme kerneelementer:

• Øget standardisering
  Rapportering vil kræve standardpræsentation og digitale formater, så interessenter kan sammenligne de samme metrikker på tværs af forskellige organisationer
• Obligatoriske oplysninger
  I stedet for selektivt at præsentere positive metrikker skal organisationer offentliggøre foruddefinerede oplysningskategorier, der er kritiske for nøjagtige vurderinger
• Effektmålinger
  Mere bæredygtighedsrapportering vil kræve dobbelt væsentlighed, hvilket giver dybere indsigt i virksomheders sociale og miljømæssige fodaftryk

Næste skridt til forberedelse af EU-CSRD

CSRD's nøjagtige omfang og krav er endnu ikke afsluttet. Europa-Parlamentet mangler stadig at løse de udestående ændringer af CSRD. I mellemtiden bør organisationerne forberede sig proaktivt, da de vil have begrænset tid til at tilpasse sig, når de lovgivningsmæssige detaljer er afsluttet og vedtaget. Tidlig tilpasning vil også favorisere organisationer til at styrke driftseffektiviteten, tiltrække investorer og dreje til nye markeder.

• Foretag en dobbelt væsentlighedsvurdering
  Få en holistisk forståelse af organisationens ESG-effekt
• Organiser datastyring
  Start opbygning af en datastyringsinfrastruktur, der kan spore og analysere de nødvendige ESG-metrikker
• Forbered en overvågningskort
  Spor lovændringer og godkendelser, der kan påvirke CSRD's lovgivningsmæssige anvendelsesområde og krav

Video: Værdien af cloud ERP for CSRD i 2025

Opdag værdien af cloud ERP i en ERP-centreret tilgang til EU's obligatoriske CSRD-rapportering.

SAP's bæredygtighedskunder i aktion