Det danske ledelsesteam
Mød det danske ledelsesteam
Læs mere om, hvordan de hjælper virksomheder med at køre bedre.
Mikkel Stavnsbo har, som den danske landechef, det overordnede ansvar for SAPs danske forretning på tværs af alle brancher, løsninger og kunder i Danmark og dermed for samarbejdet med en lang række af Danmarks mest betydningsfulde, bedst drevne og hurtigst voksende virksomheder. Som medlem af det nordiske ledelsesteam understøtter han SAPs strategi om at understøtte alle vores kunders unikke digitale forretningstransformationer og deres vedvarende arbejde for at genopfinde sige selv og blive intelligente data-drevne og ikke mindst bæredygtige virksomheder.
Med en baggrund fra IBM, kom Mikkel Stavnsbo til SAP i starten af 2017. Siden da har han arbejdet med at styrke kunderelationer og forbedre forretningsudvikling bl.a. som Salgsdirektør for Mid Market med fokus på mellemstore virksomheder, der udgør 80% af SAPs over 400.000 kunder på verdensplan.
Lone Arildsen er ansvarlig for Digital Business Services i Danmark herunder Premium Engagements og Consulting og medlem af det danske ledelsesteam og det nordiske Services Leadership Team. Missionen for SAP Digital Business Services er at hjælpe danske virksomheder med at understøtte deres forretningsmodel, fremme innovation baseret på SAP standard løsninger og nedbringe omkostninger forbundet med implementering og drift af SAP løsninger. Lone har 18 års erfaring inden for Business Development, Transformation Management samt Business Process Management hos SAP og har tidligere også haft ledelsespositioner inden for finans og treasury i finanssektoren.
Lone er Cand. Polit, Finance fra Københavns Universitet.
Christian Pedersen er leder af Nordic CFO kontoret og støtter den lokale ledelse med opdatering og udvikling af de finansielle ydelsers regionale infrastruktur. Christian har en bred økonomisk baggrund med over 30 års erfaring fra adskillige roller inden for økonomi. Christian kom til SAP i 1999 og har siden da været fungerende CFO for forskellige lande i den nordiske region med en god fornemmelse for landespecifikke emner og markedskrav. Han har også forståelse for, at kravene til en CFO i dag indebærer at være partner i virksomheden, når det gælder transformering, aktivering og drift. Christian har en Executive MBA fra Copenhagen Business School.
Hans Kristian Moslund er ansvarlig for PreSales i Danmark og medlem af det danske ledelsesteam. Han er ansvarlig for at gøre SAP´s løsninger og platform virkelig for kunderne, og synliggøre hvordan SAP´s platform og løsninger kan løse forretningsmæssige problemstillinger, understøtte digital transformation samt bibringe værdi. Hans Kristian er uddannet MBA og HD i Regnskabsvæsen fra Århus Universitet (BSS) og har arbejdet i it-branchen siden 2000 både i internationale, danske og nordiske roller hos Accenture, Microsoft og CGI.
Pekka Makkonen er HR direktør for SAP Norden og Baltikum samt HR Business Partner for SAP Danmark. Pekka er ansvarlig for den overordnede HR Agenda i Norden og Baltikum samt medlem af det danske ledelsesteam. Sammen med det nordiske HR team er Pekkas mission at sikre en førsteklasses medarbejderoplevelse og at støtte SAP's løbende transformation. Med fokus på ”Vi” i stedet for ”Mig” er samarbejde og deling af information på tværs af alle grænser en hjertesag.
Pekka Makkonen har mere end 20 års erfaring som HR-leder i internationale tech virksomheder. Han kom tilbage til SAP i 2017. Tidligere arbejdede han hos SAP fra 2003 til 2011. Pekka har opbygget og udviklet internationale HR-teams og hjulpet flere organisationer i deres forretningstransformationer og har en kandidatgrad i samfundsvidenskab fra Helsinki Universitet.
Jesper Illum er som Salgsdirektør stærkt involveret i at accelerere digital transformation hos danske virksomheder og understøtte dem i deres rejse mod at blive intelligente data-drevne virksomheder med en digital kerne som f.eks. SAP S/4HANA. Jesper kom til SAP i 2011 som Senior Account Executive indenfor Financial Services og ledte også et team på 7 specialister indenfor bank og forsikring på nordisk plan inden han tiltrådte som Salgsdirektør i 2019.
Jesper har over 18 års erfaring indenfor den finansielle sektor fra bl.a. Genworth Financial som country manager, Assurant Solutions og TopDanmark og er uddannet HD i Salg og Marketing fra CBS.
Helle Tingsted Hansen er Executive Assistant for Adm. Direktør Mikkel Stavnsbo og understøtter også den danske ledelse samt salgsteamet i samarbejdet med Danmarks største virksomheder. Helle koordinerer projekter baseret på ledelsesteamets actions, administrerer de daglige operationelle aktiviteter samt intern kommunikation.
Hun har over 17 års erfaring fra IT-branchen hos bl.a. Microsoft, og har også været personlig assistent i COWI og før det Chefværtinde på Kokkedal Slot. Helle er uddannet Merkonom i Markedsføring.